Hybrid = krydsning mellem to arter
Først skal vi huske på at hamstere, i modsætning til de fleste andre kæledyr og husdyr, ikke inddeles i racer. De hamstere vi holder i fangenskab inddeles i fem forskellige arter. Så når man snakker om hybrider, svarer det altså ikke til at krydse en labrador med en schæfer. Det er to forskellige racer, men de er begge medlemmer af arten hund. Det svarer mere til at krydse en løve med en leopard (begge er kattedyr, men forskellige arter).
Hos hamsterne er der som nævnt fem arter i fangenskab, men problemet med hybrider gælder kun for to af dem, nemlig vinterhvid dværghamster og campbells dværghamster. De tre andre arter er så fjernt beslægtede med de andre arter, at de ikke kan krydses med nogle af dem.
Kigger vi på arts-begrebet, så har det ændret sig gennem tiderne (og gør det stadig). I starten, da man gik i gang med at give dyrene latinske navne og inddele dem i arter, der blev de mindste små forskelle brugt som grund nok til at navngive en ny art. For ca 80 år siden udkom så en bog, der hoppede over i den modsatte grøft. Rigtig mange af de navngivne arter blev nu samlet i langt færre arter, inddelt i underarter. Og det er nok her, problemet med hamsterne opstod. For de to arter, vi her snakker om, blev også samlet i én art. Og det vil sige, at man troede at så kunne de krydses med hinanden uden problemer.
Man har så senere fundet ud af, at sandheden nok ligger et sted mellem de to yderpunkter, og mange af arterne er derfor igen splittet op i flere arter, og dette gælder også for vores to arter af hamstere. Dels har en lang række artikler af en canadisk forsker fundet mange forskelle i adfærden mellem dem, og dels har man med de nyere DNA- og molekylære undersøgelser fundet at de ikke er så ens som man troede.
Kan man se om en hamster er hybrid?
Nej, desværre ikke. Ikke engang ved hjælp af DNA vil man kunne se dette med sikkerhed. For det er jo ikke så simpelt at vi har de to arter og så i midten hybrider med 50% arvemateriale fra hver art. Disse hybrider er gennem tiden tilbagekrydset på en af arterne gennem mange generationer, så der i dag vil kunne findes hybrider med alt fra 1-99% arvemateriale fra hver af arterne. Og hamstere med 99% gener fra den ene art (disse betegnes stadig som hybrider) vil være meget svære at adskille genetisk fra den rene art.
Det er derfor at stamtavlerne er så vigtige. Kun ved hjælp fra dem kan man se at den pågældende hamster har samme art mange generationer tilbage gennem tiden.
Hvis de kan krydses og ungerne kan få afkom, hvad er så problemet?
I takt med at populationer i naturen isoleres og med tiden udvikler sig i forskellig retning, vil deres arvemateriale blive mere og mere forskelligt. Hvis sådanne to populationer mødes igen forholdsvis hurtigt, vil de ikke have nået at blive nævneværdigt forskellige og de vil uden problemer kunne blandes igen. Men går der lang tid, vil de til sidst være blevet så forskellige, at når de krydses igen senere, så vil alle unger være sterile og ikke kunne få unger selv. Nu er de ikke to populationer af samme art, men to forskellige arter. De behøver dog ikke at være nået helt hertil, før de kan opdeles i to arter.
Vores to hamstere ligger netop et sted på denne udvikling, og er ikke nået helt hen hvor alle unger er sterile, og det er derfor vi har problemet.
Men de er tydeligvis for forskellige til at kunne kaldes samme art. I starten kiggede man kun på deres kromosomer, og her har vores to arter af dværghamstere samme antal, mens de tre andre arter af hamstere alle havde forskelligt antal kromosomer fra hinanden og fra de to arter af dværghamstere. I takt med at nye metoder udvikledes, fandt man dog forskelle.
I praksis giver disse forskelle problemer på især to måder. For det første bliver alle hanner fra en krydsning sterile, og hunnerne har nedsat frugtbarhed. Så selv om de ikke er nået ”helt i mål”, så er de der næsten i forhold til at alle unger bliver sterile fra en krydsning. For det andet, så er der en lille forskel i størrelse på de to arter, selv om det ikke altid er tydeligt at se. Krydser man en han af den lidt mindre vinterhvide dværghamster med en hun af den lidt større campbells, så får man ”kun” det problem der er er nævnt med sterile hanner og mindre frugtbare hunner. Men laver man den omvendte parring, med en han af den lidt større campbells og en vinterhvid hun, så ”går der noget galt” og ungerne bliver voldsomt store – større end nogen af forældrene, og så store at hunnen ikke kan føde dem og dør under drægtigheden. Man ser i øvrigt det samme ved krydsninger mellem løve og tiger. Den ene vej (han-tiger x hun-løve = tigon) kommer der bare katte med træk fra begge arter, men den anden vej (han-løve x hun-tiger = liger) bliver ungerne kæmpestore.
Så allerede her er det tydeligt at de to arters gener ikke passer sammen. Som nævnt, så er de fleste dværghamstere i handelen i dag ikke første generations krydsninger mellem de to arter, men har været krydset og tilbagekrydset i mange generationer. Det betyder ikke at de er blevet til en af arterne (det bliver de aldrig). Det betyder i praksis at hver hamster er som en lottokupon, man aner ikke på forhånd hvad man får. Begynder man at avle på sådanne to hamstere, kan man netop risikere at den ene har flest gener fra den ene art og den anden har flest gener fra den modsatte art, og man risikerer de ovennævnte problemer.
Man mener dog at der også kan følge en række andre komplikationer med sådanne hybrider: øget risiko for diabetes, øget risiko for tumorer, kortere levetid osv.
Hybrider gennem tiden
I starten af 1990’erne da jeg startede med hamstere, der havde England og Sverige velfungerende hamsterforeninger, og man værnede her om de rene arter, bl.a. ved hjælp af stamtavler. Men i andre lande var situationen en anden. I Singapore var hamstere meget populære, men de blev ukritisk blandet for at lave nye sjove farver og aftegninger. Også i USA var problemet kendt. Og også tættere på, i Holland, var det et problem. Her mente flere opdrættere at det ville gavne arterne at blive blandet, så de ”blev tilført nyt blod”. Og de blev derfor helt bevidst blandet og sendt ud på markedet. Desværre en tydelig demonstration af at man havde misforstået noget i forhold til biologi og genetik. Dette, i sammenhæng med at Holland ikke har nogen hamsterforening der kan lave officielle stamtavler, gjorde at Holland var absolut no-go at importere de to arter af dværghamstere fra.